Et af de tidligste og mest synlige symptomer på ascites er en tiltagende hævelse af maven. I begyndelsen oplever mange kun en let følelse af oppustethed eller et diffust tryk i bughulen, især efter måltider. Denne ubehagelige fornemmelse kan forveksles med luft i maven eller opfattes som en harmløs fordøjelsesforstyrrelse.

Efterhånden som væskeophobningen tiltager, bliver maven større, fastere og mere spændt. Huden kan strammes, og i nogle tilfælde kan blodårer blive mere synlige. I fremskredne stadier kan bugvæggen føles udspilet og bevægeligheden blive begrænset.

Udtalt ascites kan i betydelig grad besværliggøre vejrtrækningen, da den øgede væskeophobning i bughulen presser mellemgulvet opad. Mellemgulvet er en stor muskel, som adskiller bughulen fra brysthulen og spiller en afgørende rolle for vejrtrækningen. Når det løftes af trykket fra ascites, får lungerne mindre plads til at udvide sig. Det betyder, at man ikke kan trække vejret helt ned i lungerne.

Dette viser sig som åndenød (dyspnø), som især kan forværres ved fysisk aktivitet eller i hvile, når man ligger ned.

Åndenøden opleves ofte som trykkende eller kvælende og kan medføre, at man føler sig træt og uden kræfter. Selv enkle daglige aktiviteter som at gå på trapper, gå korte strækninger eller tale kan føles anstrengende. Følelsen af ikke at få luft nok kan desuden skabe uro eller angst, hvilket igen kan gøre vejrtrækningen mere besværet.