Administrativ medarbejder/salgskoordinator

ewimed producerer medicinsk udstyr og er specialister i produkter til drænage af pleuraeffusioner og ascites. Hovedsædet ligger i Tyskland, og den familieejede virksomhed blev grundlagt i 1991. ewimed Denmark A/S blev etableret i 2022 som en del af koncernen, der også omfatter søsterselskaber i Sverige, Norge, Schweiz, Østrig, Holland og Ungarn.
Vores portefølje omfatter dræn til langstidsdrænage, dræn til engangsdrænage og tilbehør designet til drænage af pleuraeffusioner og ascites. Vores produkter og service imødekommer de forskellige behov hos læger, sygeplejersker, patienter og på hospitalerne og i hjemmesygeplejen.
Vores unikke tilgang indebærer et komplet tilbud og service, der inkluderer omfattende undervisning til læger og sygeplejersker på sygehusene, hospices, hjemmesygeplejen samt til patienter i deres eget hjem.

Administrativ medarbejder/salgskoordinator – En rolle med betydning for patienters livskvalitet!


Det går godt i ewimed Denmark A/S! Derfor søger vi en engageret og detaljeorienteret administrativ medarbejder/salgskoordinator, der brænder for at arbejde i en familieejet virksomhed med med værdier og fokus på patientsikkerhed og livskvalitet. Hos os vil du blive en del af et team, der arbejder tæt sammen for at støtte sundhedsvæsenet og forbedre patienters hverdag.

Om rollen: Du får en vigtig og alsidig rolle med tæt kontakt til både kunder og samarbejdspartnere. Vi forventer, at du har erfaring som kontormedarbejder eller salgskoordinator og trives med teamsamarbejde. Du skal hjælpe os med at sikre en høj standard inden for kundeservice og ordrebehandling og være en essentiel støtte for vores salgsteam. Du er meget struktureret, har overblik, er omhyggelig og har sans for detaljer og er meget serviceminded. Vi forventer, at du er fortrolig med Office-pakken og er klar til at sikre vores kerneværdier – Patientsikkerhed og livskvalitet.

Om ewimed Denmark A/S: Vi er en virksomhed i medicobranchen og en del af en tysk familieejet virksomhed og distributionspartner for Becton Dickinson. Vores produkter og hele vores servicekoncept har fokus på drænage af væske i lunger og i bughulen. Den danske afdeling blev grundlagt i 2022. Som førende inden for vores produktområde arbejder vi tæt sammen med sygehuse og hjemmesygepleje over hele landet og lægger stor vægt på sikker og korrekt anvendelse af vores produkter gennem undervisning.

Dine primære arbejdsopgaver, er:

  • Håndtering af ordrer, fakturering og registrering af bestillinger i vores system.
  • Kundekontakt og henvendelser fra patienter og samarbejdspartnere.
  • CRM- registrering af opgaver, kunder mm (Cirrus)
  • Logistik og koordinering med fragtfirmaer og vores team i Tyskland.
  • Støtte til vores sælgere, herunder koordinering af salgsaktiviteter og statistik.
  • Booking af vores drænagesygeplejersker til diverse opgaver
  • Planlægning af udstillinger
  • Marketingsmateriale i samarbejde med vores marketing manager
  • Support til vores kolleger i Norge.

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med ordrehåndtering og fakturering samt gode kommunikative evner i dansk og engelsk.
  • Er serviceminded og formår at skabe tillidsfuld kundekontakt.
  • Er dygtig og har stort kendskab til MS Office, især Excel, og er vant til at arbejde med CRM-systemer.
  • Er struktureret, detaljeorienteret, omhyggelig og kan lide at tage ansvar for opgaverne.
  • Trives med hjemmearbejde, men også sætter pris på at mødes med teamet.
  • Da vi arbejder sammen med vores nordiske kolleger er det en fordel, at du forstår svensk/norsk – men ikke et krav.

Det er en fordel at have kendskab til branchen, men ikke nødvendigt. Til gengæld forventer vi, at du er åben over for nye opgaver – også dem, du ikke har prøvet før. Ansættelsen kræver gyldigt kørekort til personbil.

Stillingen er med hjemmekontor.

Vi tilbyder: 

  • Fuldtidsstilling med fast løn, ferie, feriefridage og pension
  • Bærbar PC, IPhone
  • En dynamisk og imødekommende arbejdskultur med plads til idéer og godt humør

Er du interesseret? Kontakt gerne Anne-Mette Hvalkof-Rafn, på telefon 2227 0502 eller mail: annemette.rafn@ewimed.com Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøg her

    Kontaktinformation





    Ansøg her

    Vilket jobb vill du söka?

    Din meddelelse til os


    Hvordan fandt du vores jobannonce?



    Oplysninger om, hvordan vi håndterer dine persondata, står i vores webpolitik og i vores persondatapolitik

    Del jobannonce