Levercirrose
Lider du eller en af dine kære af skrumpelever og har udviklet ascites (væske i maven) eller pleuraeffusion (væske i lungerne) som følge af sygdommen? Hvad kan du gøre for at lindre symptomer?
Vi har løsningen!
Hos 60 % af patienter med skrumpelever udvikles ascites (væske i maven)1 i løbet af sygdommen. Mere sjældent udvikles pleuravæske (vand i lungerne). Ud over selve sygdommen er væskeansamlingerne i maven eller brystet til gene for patienten. Symptomerne omfatter tryk eller smerter i maven eller brystet, fordøjelsesproblemer, kvalme, øget maveomfang, åndenød eller ustabil gang.
For at lindre disse symptomer er der forskellige behandlingsmuligheder, som lægen kan vælge imellem:
-
- Gentagne engangstapninger
- TIPS (til ascites)
- Pleurodese (sammenklæbning af lungehinderne)
- Tunneleret drænage-kateter - til behandling i hjemmet.
Hvilke fordele har ewimed´s drænageprodukter?
- Patienten opnår større uafhængig med en hurtig og sikker drænage i hjemmet
- Man behøver ikke komme på hospitalet for at drænere væsken
- Nem og patientsikker anvendelse
- Undgå gentagne og smertefulde engangsdrænager
- Kateteret implanteres ved en enkel procedure med lokalbedøvelse
- Maksimal sikkerhed sikres gennem en unik ventil mellem kateteret og drænagebeholderen.
- Øget frihed og mobilitet for dig som patient
- Reduceret risiko for infektion
- Alle patienter i et studie foretrak det tunnelerede kateterIgen2
Patienter og pårørende taler om skrumpelever...
Hej, mit navn er Brigitte. Jeg blev smittet med hepatitis C-virus for 10 år siden. Jeg ved ikke hvorfor jeg blev smittet, men siden da har jeg prøvet forskellige behandlinger og terapier, men ingen af dem har gjort mig rask. I dag har jeg accepteret, at jeg ikke bliver rask. På grund af den kroniske betændelse har jeg udviklet skrumpelever, som gør, at jeg ofte har ascites. Min læge har indopereret et kateter til at drænere væsken. Når det er nødvendigt, kan jeg koble det til en beholder og selv drænere væsken. Det er virkelig godt, for da behøver jeg ikke at tilbringe tiden på sygehuset.
- Brigitte, 38 år gammel, hepatitis -
For at slappe af fra hverdagens stress kunne jeg godt lide at drikke lidt om aftenen. Men det straffer sig nu: De mange år med konstant alkoholforbrug har virkelig skadet min lever. Da de første tegn på leversygdom dukkede op, ignorerede jeg dem eller sagde til mig selv, at det bare var noget harmløst, der snart ville gå over. Men, til sidst begyndte jeg at få voldsomme smerter i maven og åndenød. Da jeg ikke længere kunne holde det ud, tog min kone mig på hospitalet. Der konstaterede lægerne at jeg havde fremskreden skrumpelever – en virkelig forfærdelig diagnose! Lægerne udarbejdede en behandlingsplan, og den holder jeg mig til. Det har betydet, at jeg har fået nogenlunde styr på de fleste af symptomerne. Det værste var, at jeg fik væske i maven, hvilket gav mig voldsomme mavesmerter og åndenød. Lægerne foreslog, at jeg fik et kateter – det var et forsøg værd. Det har betydet, at jeg selv tømmer væsken derhjemme, når jeg får symptomer. Uden hjælp fra hjemmesygeplejen. Siden jeg fik katetret har jeg ikke haft mavesmerter eller åndenød.
Min lever bliver ikke rask, men ved at holde mig til den behandlingsplan, lægerne gav mig, herunder ikke indtage alkohol, kan jeg i det mindste forhindre skrumpeleveren i at udvikle sig yderligere.
- Sven, 53 år, alkoholbetinget levercirrose -
Min kone har drukket meget alkohol hver dag i mange år. Hun har altid troet, at jeg ikke lagde mærke til det, har forsøgt at holde det hemmeligt og har altid benægtet, at hun er alkoholiker. På et tidspunkt fik jeg hende ovettalt til at komme på afvænning. Vi troede alle, at hun havde klaret det, men så begyndte hun at drikke i smug igen.
- Bernd, 56 år, familiemedlem til en patient med alkoholbetinget levercirrhose -
ewimed service
Kateteret, der bruges til at drænere væsken, er en blød og fleksibel silikoneslange. Operationen er et lille, minimalt invasivt indgreb med en kort indlæggelse/ambulant. Når du bliver udskrevet fra hospitalet, vil en af vores sygeplejersker hjælpe med oplæringen. Under oplæringen forklarer vi dig, din pårørende eller hjemmesygeplejen trin for trin, hvordan du bruger vores drænagesæt og fremover bestiller flere produkter.
Indlagt drænage-kateter forklaret på 2 minutter
Mer information om levercirros (skrumplever)
Leveren nedbryder blandt andet giftstoffer, der er kommet ind i kroppen. Hvis leveren er syg eller beskadiget, kan den holde op med at fungere ordentligt og kan ikke nedbryde alle giftstofferne i vores krop. Dette kaldes skrumpelever i fremskredne stadier.
Skrumpelever er et fremskredent stadium af leversygdom, hvor levercellerne er beskadiget og erstattet af arvæv (fibrose). Dette væv kan ikke opretholde funktionen af sundt levervæv.
Ved leverfibrose, også kendt som leverbetændelse, erstattes levervævet af bindevæv. Leverens struktur bevares. Hvis årsagen kan behandles, kan levervævet komme sig. Hvis årsagen ikke behandles, kan det føre til skrumpelever, som er en permanent skade på leveren.
Cirrose kommer af det græske ord kirrhós, som betyder ‘gul’. På grund af det arrede væv bliver leveren ofte gullig i farven.
Den mest almindelige årsag til skrumpelever er alkoholmisbrug, men andre sygdomme kan også føre til skrumpelever, f.eks. kroniske eller autoimmune leversygdomme, fedtlever, sjældne stofskiftesygdomme, men også hepatitisvirus (oftest hepatitis B eller C).
For at forhindre skrumpelever i at udvikle sig, skal den underliggende sygdom først behandles.
Skrumpelever opdages ofte meget sent, da der i starten ikke er tydelige symptomer. Diagnosen kan ses ved ændringer i blodprøverne, røntgen (ultralydsscanning/MR) og en leverbiopsi (en prøve af levervæv).
På et senere stadium kan skrumpelever føre til en følelse af tryk i den øvre del af maven, rødmen, kvalme eller hudforandringer. Nogle eksempler på hudforandringer er:
- “Edderkopper” (stjerneformede karforandringer), især i ansigtet og på dekolletéen.
- Kløe
- Hårtab på maven
- Rødme i håndfladen
- Hvide negle
- Andre tegn kan være:
Gulsot (huden og det hvide i øjnene bliver gult)
Ascites (væske i maven), som igen forårsager mavesmerter og åndenød. Det kan også føre til infektion i bughinden og nyresvigt.
Forhøjet blodtryk i portvenen (fordi leveren er beskadiget, forstyrres blodgennemstrømningen, og blodet samler sig foran leveren. Det fører til øget tryk i portvenen).
- Vægttab
- Forstyrrelse af hjernens funktion (fordi leveren er beskadiget og ikke kan nedbryde alle giftstoffer, kan det skade hjernen).
- Leverkræft
Man kan stoppe udviklingen af skrumpelever, når man kender årsagen. I et fremskredent stadium er en levertransplantation mulig.
Hvis der opstår ascites (væske i maven) eller pleuravæske (væske i lungen), skal det behandles for at undgå yderligere problemer. I tilfælde af tilbagevendende væske kan der indopereres et kateter, hvorefter man kan dræne væsken med drænagesæt (flaske eller pose) Dette kan nemt gøres i patientens hjem.
Har du nogle spørgsmål?
Kontakt os nu, eller klik her for at finde de hyppigst stillede spørgsmål.
1MinT, et al: Management of refractory ascites in patients with cirrhosis. British Society of Gastroenterology. 2019
2Selvanet al: Case Report: Indwelling Pleural Catheter Based Management of Refractory Hepatic Hydrothorax as a Bridge to Liver Transplantation. Frontiers in Medicine. 2021